lørdag den 7. april 2018

Endelig..

Ahh...
Endelig fik jeg kigget lidt på krukkerne udenfor.
Det har været sol hele dagen, men temmelig blæsende! Her sidst på eftermiddagen lagde vinden sig dog, og det var rigtig dejligt at "nulre rundt" udenfor..
Jeg fik bl.a. ordnet her ved hoveddøren. Det var tiltrængt synes jeg, efter sne og frost - men nu ser der rigtig fint ud igen. 


Det lille grønne bord har fast plads her - jeg elsker den patina det har og jeg er så glad for, jeg fik lov til at tage det med hjem fra mine forældre, for år tilbage :0)


På Grønttorvet købte jeg forleden disse skønne tulipaner,  der nu er plantet i kurven her, som faktisk også er fra Grønttorvet..


..sammen med hornvioler og narcisse, skaber de en hyggelig forårsstemning og byder gæsterne velkommen. .


..og gæster får vi faktisk imorgen. Det er datteren, der skal holde børnefødselsdag for klassen. Den står på hygge og leg i haven, samt pølser og brød på bål - det skal nok blive hyggeligt - og det bedste er, de lover godt vejr ;0)

2 kommentarer:

  1. Det er så mega lækkert det lille bord, og du pynter altid så smukt op der ved hoveddøren. Håber det blev en rigtig god fødselsdag, og en dejlig dag.
    Ønsker dig en smuk ny uge

    Knus
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Lone, hvor er du sød :0)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥