torsdag den 5. april 2018

Haveplaner

Jeg sidder og lægger planer...haveplaner..
I år skal det nemlig være! Jeg vil have lavet et skærebed - et fint og frodigt et, hvor vi kan plukke et hav af buketter :0)


Jeg har taget kontakt med en lokal pige, der er uddannet gartner og som også er indehaver af en lille frøbutik. Hun er kommet med nogle forslag og så er jeg selv igang med at bladre havebøger mv. igennem, for at sammensætte det helt rigtige. Det er rigtig spændende og jeg glæder mig til lidt varmere vejr, så vi kan komme i jorden..
Bedet skal ligge her, ved hønse- og andegården og de gamle frugttræer.


Det kommer til at se så fint ud..
Lige nu har jeg bl.a. skrevet ærteblomster, skærmblomster, marmelukærme, frøken hat, hjulkrone, og jomfru i det grønne på listen..

Hvis du har nogen forslag til blomster, jeg skal huske at få med, må du endelig skrive det :0)

2 kommentarer:

  1. Spændende. Du bliver så glad for dit snittebed. Jeg vil anbefale dild, skærmene er så smukke i sommerbuketter. Asparges grønt er ligeledes fint og let i sommerbuketter. Du skal da også have en række georginer til snit. Solsikker, og måske en række roser. Jeg har også rækker med stauder, bla. floks, iris og studenternelliker. I år har jeg sået artiskok, knopperne er fine i buketter.

    Rigtig god fornøjelse med snittebedet.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig - dild, solsikker og georginer :0) De er noteret.. Spændende med artiskokker, det var værd at overveje :0)
      Mange tak for input - jeg glæder mig til at plukke løs..
      Kh Karina

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad ♥